Præsentation

Vi har brug for nye sange, der sætter nutidige ord og toner på troens liv og de bibelske sandheder; sange, som kan skabe tro, håb og glæde i de mange forskellige kristne fællesskaber.

Gud har skabt os som kreative mennesker, men vi må gerne hente hjælp og inspiration hos hinanden alligevel.
Derfor arrangerer vi en spændende workshop, hvor vi vil hjælpe og udfordre hinanden i sangskrivningens spændende univers.

Måske har du allerede skrevet mange gode sange eller måske kæmper du endnu med at få din første til at hænge sammen?
Uanset hvem du er og hvilket niveau, du skriver på, vil weekenden helt sikkert være noget for dig.

Sangskriver-workshop
Der bliver masser af tid til at skrive selv – eller sammen med andre.

Der bliver mulighed for at modtage og give respons på hinandens sange, og der bliver spændende undervisning om både tekst- og melodiskrivningen af professionelle sangskrivere m.fl.

Program

Det praktiske omkring weekenden findes beskrevet under punktet FAQ og tilmeldingen er åben (vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser til rådighed, så det er først til mølle…).

Vil du have flyeren for workshoppen, f.eks. til at sende videre til andre eller printe ud, kan den hentes her (pdf).